Hop til hovedindholdet

FOKUS Folkeoplysning logo

Højskolekredsen, efterår 2022


Sted

Se adresse, ved de forskellige arrangementer, 9000 Aalborg Se adresse
ved de forskellige arrangementer
9000 Aalborg

Højskolekredsen, efterår 2022


10 onsdage i efteråret

Højskolekredsen

Gennem en del år har vi i Fokus Folkeoplysning hvert efterår samlet en kreds om et højskole-forløb. Vi er sammen på onsdage fra kl. 10.00 til ca.. kl. 15.00. I år bliver det til 10 gange i september-oktober-november.

Det koster 1150 kr. at være med. Folkepensionister bosiddende i Aalborg Kommune betaler 760 kr.

Er du medlem af KulturKlub FOKUS, får du yderligere 200 kr. i rabat.

Alice Thaarup & Lars Bang Jensen er vært, medens Anders Moltsen lejlighedsvis sikre musikforsyning til fællessang. Oftest er vi i Event-salen i Fokus-huset, men det sker også at vi tager på opdagelse ude i byen, - eller på tur ud i oplandet. Tidsplanen kan også være lidt variabel, med tidlig start og længere dage; - alt som programmet indbyder til.

Vi har denne sæson indlagt et besøg på Bangsbo og i Sæby, samt et besøg i Farsø og på Hessel. De to besøg gennemføres som kørsel-selv arrangementer, - hvor vi dels forsøger at lave fælleskørsel i private biler, men også lejer en mini-bus til at samle de der evt. ikke bliver plads til i private biler. Dermed kan vi reducere vore udgifter ganske meget, og fastholde en overkommelig deltagerbetaling. Vi håber på jeres forståelse for dette.

Der er også i år for at sikre forløbets økonomi en del fælles elementer med KulturKlub FOKUS - Bemærk derfor rabat på yderligere 200 kr. til medlemmer af KulturKlub FOKUS.

 

 

 

PROGRAM FOR HØSKOLE EFTERÅR 2022: 

 

Onsdag den 21. september kl. 14.00 - 22.00. Afvikles i Folkekirkens Hus og i Musikkens Hus.

Vigga Bro på besøg & Flamenco-show

Vi skal mødes i Folkekirkens Hus hvor vi får besøg af skuespiller Vigga Bro.
Hun tager os med ind i fortællingens verden. Vigga Bro har stadig en enestående formidlingsevne, og har de senere år opbygget en solid position som formidler af den mundtlige fortælletraditions historie. Før skrift og bøger blev vigtige elementer i vort fællesskab, gik historierne på to ben og i arv fra menneske til menneske fra mund til mund - eller mund til øre.

Efter en pause, hvor vi skal spise på egen hånd i byen, -skal vi være med til et enestående møde med dans i Musikkens Hus.
Joaquin Grilo & Selene Munoz repræsenterer den klassiske flamenco tradition fra Andalusien i en nutidig fortolkning.
Læs mere her

(KulturKlub Fokus  gennefører til december en jule-rejse til Malaga  i Andalusien, - og aftenens show i Musikkens Hus kan også ses som en introduktion til denne rejse)




Onsdag den 28. september kl. 10.00 – 16.00, Afvikles på Bangsbo og i Retfærdighed i Sæby.

Bangsbo & Sæby

Vi starter dagen på museet på Bangsbo ved Frederikshavn. Her skal vi se den aktuelle udstilling om 2. verdenskrigs historie. Den fortæller om forskellige måder at se på krigens personer og forløb på. En udstilling som har vakt stor debat, fordi den blandt andet genfortæller forløbet med Kaj Munks blakkede renomme forud for besættelsen, hvor han var en stor beundre af Adolf Hitler. Hvem skriver historien? - og hvilken fortælling får lov til at overleve…
Efter en formiddag på Bangsbo kører vi til Retfærdigheden i Sæby, hvor vi skal spise en fiskesandwich og gå på opdagelse i det der blev Alice Thaarups hjemby. Vi slutter med stående kaffe hjemme hos Alice. Et kør selv arrangement med mulighed for fælleskørsel.

. Afgang fra Vandtårnet bag Aalborghallen for de der har behov for fælleskørsel.




 
Onsdag den 5. oktober kl. 10.00 -15.00 i Event-salen, FOKUS

Kunstens Dag i Højskole-kredsen…
 
Kl. 10.00 Kunst i Wien
Vi får besøg af Birgit Hessellund, som tidligere var inspektør på KUNSTEN. Hun skal fortælle om Hundertwasser, Klimt og Schiele… essHH
 
Kl. 13.00 Gudrun Hasle
Møde med kunstneren Gudrun Hasle i et foredrag med titlen: "Når svaghed bliver til styrke". Gudrun Hasle er stærkt ordblind, og hun benytter denne ordblindhed og deraf følgende stavefejl som virkemiddel i sine broderede værker. Hun har senest haft en udstilling, der omhandler kulturmødet mellem Danmark og Grønland. I forbindelse med Dronning Margrethes 50 års regerings jubilæum er hun en af 3 kunstnere, der skal skabe et kunstværk, som regering og Folketing vil skænke Dronning Margrethe.





Onsdag den 12. oktober  kl. 10.00-15:00 i Vor Frue Kirke

Skagen blev mit liv.. 

Formiddagen skal vi tilbringe i selskab med Kresten Langvold, som har haft et spændende liv på Skagen. Først var Brøndums Hotel hans udgangspunkt, - nu er han er skattet formidler på Skagen Musen .
 
Kl. 13.00 – 15.00:   Flugten til Sverige…besøg af Bernhard Posner
Bernhard Posner er uddannet jurist, og har i en menneskealder arbejdet i Bruxelles med  at skabe fælles fodslag om juriske forhold, men som barn måtte han flygte fra Tyskland med sin jødiske familie til Danmark. Efter nogle års ophold her gik turen videre til Sverige. Tyskerne beordrede den 2. oktober 1943 at jøderne skulle sendes til lejre i Tyskland. Mød historien om den danske indsats for vore jøder, fra en mand der var på flugt da han var  en lille dreng.
 




Onsdag den 26. oktober, kl. 11.00 -13.00 i  Nordisk Films biografer, Kennedys Plads og kl. 14:00-16:00 i Vor Frue Kirke

 "Du som er i himlen” og Mit liv med Peter Bastian
 
  "Du som er i himlen” er titlen på en ny film om forfatter Maria Bregendahl. Vi skal med Anette Leonora Andersen som formidler på en tidsrejse i det jyske landskab tilbage til landbrugssamfundet. Tilbage til egnen omkring Skive hvor Maria Bregendahl vokser op og møder Jeppe Åkjær. De bliver kortvarigt gift og får begge en liv som forfattere. Her er det Maria Bregendahls historie der bliver fortalt. Der også seje kvinder og stærke fortællinger dengang.

Dagens anden programdel afvikles i samarbejde med Vor Frue Kirke. 
Mit liv med Peter Bastian
Helle Skaarup er leder af refugiet i Løgumkloster. Et sted hvor der afvikles højskoleophold og her er også en stor kursus virksomhed. Sent i livet møder hun musikeren og forfatteren Peter Bastian. De får et samliv og bliver gift. Før sin død vender Peter Bastian sig mod kristendommen og bliver døbt. 
 

 

Onsdag den 2. november kl. 10.00 -13.00 i  Eventsalen, FOKUS og kl. 14:00-16:00 i Folkekirkens Hus

Fællessang og Foredrag
 

En formiddag i Musikkens tegn…Vi har igen Anders Moltsen på besøg…og vil synge nye og gamle sange fra Højskole-sangbogen.

 

Kl. 14.00 Jørgen Pyndt fortæller om en opvækst på Lolland og en aktivt journalist liv som fik lov til at udfolde sig i det nordjyske. Denne del afvikles i Folkekirkens Hus i et samarbejde med Folkekirkens Hus.

 





Onsdag den 9. november, kl. 10.00-15:00 i Eventsalen, FOKUS

Finnebarn og glimt fra et rejseliv.

Vi skal have besøg af Tapio Juhl. Han kom som barn til det danske landskab fra Finland, hvor Rusland tog dele af Finland og en række børn blev sendt i sikkerhed hos nordiske brødre-folk. Tapio Juhl  var en af dem der ikke vendte hjem, og fik sit  liv i det danske.  Vi skal forsøge at genopleve en tid hvor krigen (som nu ) var i det europæiske rum. Vi skal blive klogere på hvad Finland er for et land og komme tættere på den finske historie.

Om eftermiddagen vil Lars Bang Jensen fortælle glimt fra et rejse-liv. 2022 blev det år hvor vi igen kunne rejse ud og det blev et travlt år med mange jobs som rejseleder. Vi møder indtryk fra rejser til Finland, Holland & Østrig. Der vil også være lejlighed til at møde sang og musik. 

 

 

Onsdag den 16. november i Eventsalen, FOKUS, kl.10.00 -15.00
Ingelise Bjørnvig

Vi har inviteret Ingelise Bjørnvig fra Skørping på besøg. Hun skal vært  for en dag. Vi skal høre om hendes farbror; - forfatteren Thorkild Bjørnvig. Vi skal høre om hans liv og værk; - og synge nogle af hans sange.
Vægten lægges på hans naturlyrik, hans essays om miljøspørgsmål og hans miljødigte. Inge-Lise vil recitere flere af hans digte, og vil også komme lidt ind på filmen ”Pagten” beskrevet over Thorkild Bjørnvigs bog ”Mit venskab med
Karen Blixen”. Her vil hun vil give et mere nuanceret billede af Thorkild, som den kraftfulde, sprudlende og dybe person, som vi ikke oplever i filmen. Der er lagt musik til nogle af hans digte, som vi vil synge, bl.a. ”Mørk er november” og ”I hjerterne begynder”. Ingelise Bjørnvig har livet igennem være en musikalsk ildsjæl på Skørping-kanten og vil lede os sikkert gennem ord og toner.
 

 


Onsdag den 23. november kl. 10.00 – ca.15.00. Afvikles med start museet i Farsø, - derpå Herregården Hessel ved Hvalpsund. 

Historiens Dag

Dagens program starter på Johannes V. Jensen museet i Farsø. Her får vi en introduktion til søskendeparret Johannes og Thit, og møder den fine udstilling som tager os tilbage i tid. Eftermiddagens program er henlagt til herregårdsmuseet Hessel. Her skal vi møde Elisabeth Barfod Carlsen,  som over årene flere gang har bidraget til vort program. Herregården er pyntet op til Jul på landet, som i gamle dage. Måske vil Elisabeth Barfod Carlsen også tage os med på en lille vandring i hendes spændende arbejdsliv med at formidle historien ind i små og større mennesker. Alt gjort til oplysning, inspiration og eftertanke.



Onsdag den 30. november, kl. 10:00-15:00 - i Eventsalen, FOKUS

Jule-afslutning i Højskolen.

Vi er tilbage på vor hjemmebane i FOKUS-huset , hvor vi inden en let og moderne julespisning  (pris 100 kr. incl. drikkevarer) tager imod en gæst, hvis identitet vi ikke røber endnu, - men som vil være en kendt og afholdt personlighed fra det aalborgensiske kulturliv…



Som tidligere vil det oftest være muligt at medtage gæster til vore arrangementer for en pris af 50 kr. for en halv dag, 100 kr. for en hel dag. Dette beløb betales på dagen…Således at du har en mulighed for at invitere en besøgende, ven eller nabo med

Der vil være deltagerbetaling for spisning på udflugts dagene og til Jule spisning. Ændringeri program  vil kunne forekomme

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >