Vi fortsætter succesen i 2024 med fællesspisning i Kaffe Fair på Strandvejen 19, hvor vi dækker op ved langbordene i Eventen.

Her vil der blive serveret en familievenlig, velsmagende 2-retters menu med årstidens råvarer.

Det er muligt at vælge et vegetarisk alternativ i forbindelse med tilmeldingen.

Der serveres vand til maden. Øvrige drikkevarer kan købes i baren.

Info:

Fællesspisningen ledsages af et par fællessange og et aktuelt indlæg af varierende karakter.