Et liv med mikrofonen - møde med Zita Hvid

Zita Hvid er afholdt og elsket i det nordjyske mediebillede, og hun vil denne aften fortælle om sit liv med mikrofonen, og hvordan den har bragt hende tæt på det nordjyske liv i mødet med høj som lav – i mere eller mindre traditionelle livs- og boligformer.

Zita Hvid har præsenteret nyheder, vist nordjydernes boliger frem og lavet en lang række portrætinterviews de seneste mere end 25 år, hvor hun har været en af TV2 Nords mest profilerede journalister.