Mød Susanne Sangill og Gunhild Kjær 

Fortællinger og fællessang

Kom med til en nærværende og inspirerende formiddag i selskab med Susanne Sangill og Gunhild Kjær, der har arbejdet sammen i mange år – på scenen, bag kulisserne og i samarbejdet omkring Aalborg Teaters småbørnsscene TUMLINGEN.


Susanne, Teaterleder, Himmerlands Teater, tager os med på sin rejse ind i teatret og fortæller om, hvordan man får den vanvittige ide at kaste sig ud i at starte et helt nyt teater – med alt, hvad det indebærer af kampe, håb og glæder. Gunhild, tidligere pianist og kapelmester ved Aalborg Teater og i dag organist i Lyngby Terndrup sogn, deler sin egen vej og refleksioner – og sammen åbner de op for det mangeårige samarbejde, der begyndte på Aalborg Teater og nu udfolder sig i nye former.


Det bliver en fortælling om kunstnerisk mod, venskab og drivkraft – krydret med solo- og fællessange, der binder stemninger og historier sammen.


Glæd dig til en formiddag med smil, eftertanke og sang!