Indlæser
Benjamin Koppel: Min jødiske familie
Dato og tid
Mandag d. 6. februar 2023 kl. 14:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 6. februar 2023 kl. 09:00
Sted
Folkekirkens Hus,
Gammeltorv 4,
9000 Aalborg
Folkekirkens Hus
Gammeltorv 4
9000 Aalborg
Benjamin Koppel: Min jødiske familie
Forfatterforedrag
UDSOLGT!
Dubleres den 28. februar
Benjamin Koppel: Min jødiske familie
Der er vokset nok en forfatter ud af en musiker. Benjamin Koppel har i mange år været kendt i jazz-kredse for et fantastisk spil på saxofon - og for et ukueligt organisatorsind. Nu har han også fået stor succes, megen omtale og mange opmærksomme læsere med hans portrættering af livet som jødisk kvinde i hans familie. Kom og vær med når den alsidige kunstner fortæller om hans dramatiske slægtsroman som er inspireret af fortælling fra hans egen familie.
Benjamin Koppel debuterer som skønlitterær forfatter med en farverig og dramatisk slægtsroman inspireret af sande historier
København, 1930’erne. Det værste er, når ægteskabsmægleren Mendel Fusgeyer melder sin ankomst i Fiolstræde 28. Så ved de fire sønner i den jødiske Koppelman-familie, at nu venter nok en mulig brud på dørmåtten. Og håbet for især deres mor er, at aftenen afsluttes med en bindende ægteskabskontrakt. Men de nægter en efter en og gifter sig med danske kvinder. Til sidst kan kun lillesøsteren Hannah redde familiens ære og slægtens jødiske overlevelse, selv om hun drømmer om en pianistkarriere og et liv med Aksel.
»Rammefortællingen i min roman er rigtig. Og så har jeg fiktionaliseret og suppleret med løgnehistorier og anekdoter, der er blevet fortalt i min familie igennem generationer«, siger Benjamin Koppel.
Anna Koppel – Hannah Koppelman i romanen – var Benjamin Koppels farfars lillesøster. Hun flyttede til Frankrig efter 2. Verdenskrig, blev ifølge Benjamin Koppel gift med en tyran, og forbindelsen til familien i Danmark smuldrede. Men i 2007, hvor Benjamin Koppel var i Paris på koncertbesøg, kontaktede han ”den mærkelige tante”, han havde hørt om, men aldrig truffet.
»Vi mødtes, og hun var ikke spor sær. Vi holdt forbindelsen, og hun begyndte at dele sine både lyse og mørke minder med mig. De historier gav mig senere ideen til romanen, og den var hun med på. Men hun nåede ikke at læse manuskriptet, da hun døde i 2019 som 97-årig«, fortæller Benjamin Koppel, hvis farverige og dramatiske slægtsroman er inspireret af et levet liv, men består af ca. 80 procent fiktion, gætter han på.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
FOKUS Folkeoplysning
Tlf: +45 99301000
info@fokus-folkeoplysning.dk
Kontaktinformation til arrangør
FOKUS Folkeoplysning
Tlf: +45 99301000
info@fokus-folkeoplysning.dk