Indlæser
Alt godt fra den historiske rodekasse!
Dato og tid
Torsdag d. 25. september 2025 kl. 17:00 til torsdag d. 6. november 2025 kl. 19:00
Tilmeldingsfrist
Onsdag d. 5. november 2025 kl. 09:00
Sted
Fokus Folkeoplysning,
Strandvejen 19, 2. sal.,
9000 Aalborg
Fokus Folkeoplysning
Strandvejen 19, 2. sal.
9000 Aalborg
Alt godt fra den historiske rodekasse!
Torsdagsforedrag
Alt godt fra den historiske rodekasse!
På universiteter, arkiver, museer og i mange andre sammenhænge forskes der i historien som aldrig før. Interessen for historien er stor og det var i mange år en tradition i Aalborg, at historieforskningens resultater præsenteredes i de såkaldte Torsdagsforedrag. Folkeuniversitetet har nu genoptaget denne tradition og tilbyder i efteråret en foredragsrække der byder på nyt fra historiens verden med nedslag i vidt forskellige emner og historiske perioder.
Som medlem af KulturKlub FOKUS får du hele foredragsrækken (6 foredrag) for kun 250 kr. (normalpris 650 kr.). Foredragene kan høres enkeltvis.
På universiteter, arkiver, museer og i mange andre sammenhænge forskes der i historien som aldrig før. Interessen for historien er stor og det var i mange år en tradition i Aalborg, at historieforskningens resultater præsenteredes i de såkaldte Torsdagsforedrag. Folkeuniversitetet har nu genoptaget denne tradition og tilbyder i efteråret en foredragsrække der byder på nyt fra historiens verden med nedslag i vidt forskellige emner og historiske perioder.
Som medlem af KulturKlub FOKUS får du hele foredragsrækken (6 foredrag) for kun 250 kr. (normalpris 650 kr.). Foredragene kan høres enkeltvis.
Læs mere om de 6 foredrag herunder
Torsdag. 25/9/25 kl. 17.00 - 18.45
Forsvarets efterretningstjeneste fra enevælden til i dag
Kristian Bruhn, museumsinspektør, Mosede FORT, Danmark 1914-18
Forsvarets efterretningstjeneste fra enevælden til i dag
Kristian Bruhn, museumsinspektør, Mosede FORT, Danmark 1914-18
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har fyldt meget i medierne, siden Tilsynet med Efterretningstjenesterne udsendte en pressemeddelelse i august 2020, som førte til hjemsendelsen af Lars Findsen og flere ledende medarbejdere. Det er alligevel ikke helt let at blive klog på FE, da det er den mest lukkede del af den offentlige sektor. Af hensyn til statens sikkerhed er FE undtaget de almindelige regler om aktindsigt, og dokumenterne i FE’s arkiv er først tilgængelige for offentligheden efter 80 år. Foredraget er baseret på mange års forskning i efterretningstjenestens historie og vil give et letforståeligt overblik over de lange linjer fra oprettelsen af ”det hemmelige Efterretningsvæsen” til vore dages højteknologiske varetagelse af statens sikkerhed.
Torsdag. 2/10/25 kl. 17.00 - 18.45
Brudflader, veje og vildveje i europæisk modernitet
Peer E. Sørensen, professor em., i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet
Den europæiske modernitet er en heksekedel af modsatrettede tendenser. Fremskridtstro og drømme om fornyelse går hånd i hånd med krig, had og eksilerfaringer. Forventninger om dybtgående forandring blomstrer side om side med sejlivede traditionalistiske tankesæt, undertrykkelse og misogyni. Moderniteten er modsætningsrig, og modstanden mod det moderne har mange ansigter. I foredraget undersøges de stadige sammenstød af modsatrettede ideer ind i det 20. århundredes Europa i perioden omkring de to store krige, der ændrede den europæiske virkelighed fundamentalt. Foredraget vil handle om forfattere som Thomas Mann og Alfred Döblin, billedkunstnere som Anselm Kiefer, Max Ernst og Otto Dix, fotografer som Lee Miller og komponister som Arnold Schönberg. Foredraget vil undersøge den mangfoldighed af stærke udtryk i litteratur, kunst og musik, som udsprang af modernitetens konfliktfyldte opbrud. NY BOG: Brudflader, veje og vildveje i europæisk modernitet skrevet af underviseren er netop udgivet på Århus Universitetsforlag.
Torsdag. 9/10/25 kl. 17.00 - 18.45
Krigssejlere og danskere på D-dag
Jakob Tøtrup Kjærsgaard, cand.mag., historiker, forfatter
Omkring 6.300 krigssejlere i allieret tjeneste besejlede verdenshavene. De var med i ishavskonvojerne til Rusland. De fragtede forsyninger, tropper og materiel rundt i Stillehavet. Og de sejlede i pendulfart ad Atlanterhavets hovedfærdselsårer med de forsyninger, der var så afgørende for at holde Storbritannien inde i krigen. Krigssejlerne fik desuden en central rolle i forbindelse med D-dag og invasionen i Normandiet 1944. Det glemmes tit, at 2. Verdenskrigs længste slag hverken blev udkæmpet på landjorden eller i luften, men derimod til søs og med handelsflåden som hovedaktør. ”Slaget om Atlanten”, som Winston Churchill betegnede det, foregik fra september 1939 til maj 1945. Det var først fra foråret 1943, at de allierede fik det afgørende overtag i Atlanterhavet. Hjemkomst og eftervirkninger af krigen tog hårdt på flertallet af krigssejlere, og i mange år efter krigen led de danske sømænd et politisk svigt af nærmest historiske dimensioner. På 70-årsdagen for D-dag i 2014 var Danmark for første gang officielt repræsenteret ved mindehøjtideligheden i Normandiet, og dermed blev der skrevet et nyt kapitel i historien om Danmark under 2. Verdenskrig. Dannebrog vajer nu sammen med flagene fra de øvrige allierede nationer, og det kan vi takke de danske krigssejlere for.
Torsdag. 23/10/25 kl. 17.00 - 18.45
Tyske flygtninge i flygtningelejren Sølund 1945-46
Martin Philipsen Mølgaard, museumsinspektør, arkivleder, Museum Skanderborg
I slutningen af 2. Verdenskrig kom op imod 250.000 tyske flygtninge til Danmark, sendt på flugt af Den Røde Hær. Da den tyske værnemagt overgav sig i maj 1945, blev de danske myndigheder ansvarlige for flygtningene og der blev oprettet interneringslejre til dem. Ca. 700 tyske flygtninge blev placereret i Flygtningelejren Sølund i Skanderborg Dyrehave fra 1945-1946. Her boede de i det område, som under krigen havde været Luftwaffes danske hovedkvarter. De boede i de tidligere soldaterbarakker og bag den pigtråd, som de tyske soldater havde sat op. I 2005 blev en erindringsbog afleveret til Museum Skanderborg af en tysk flygtning, og i 2022 dannede disse erindringer sammen med et arkæologisk forskningsprojekt i Skanderborg Dyrehave baggrunden for en større undersøgelse af flygtningelejren. Denne store historiske og arkæologiske undersøgelse udmøntede sig i en bog, som i detaljer beskriver lejren og livet for de tyske flygtninge. Foredraget vil komme omkring arbejdet med bogen, livet i Flygtningelejren Sølund og de nye opdagelser, som blev gjort af undersøgelserne på arkiverne og i jorden.
Torsdag. 30/10/25 kl. 17.00 - 18.45
Slavenation Danmark
Allan Spangsberg Nielsen, cand.scient.soc., lektor
I generationer var Danmark koloni og slavemagt, og under den såkaldte florissante handelsperiode tjente Danmark store penge på kolonihandlen, og på handel med mennesker fanget i Afrika. Men hvorfor kom Danmark til Vestindien, og Guldkysten, og hvorfor blev de der? Hvordan var livet for de danske kolonister, og hvordan foregik det daglige liv i kolonierne? Hvordan kunne man leve med at være slavehandler og slaveejere, og med tvang fører over 100,000 mennesker til en ny verdensdel, blot for under pisken og et terrorregime udnytte dem som arbejdskraft? Måske var man ikke så bekymret for folkekirken støttede faktisk slavehandlen, og så foregik det endda også i Indien! På de vestindiske øer er der en fortælling om at Danmark var en af de mest grusomme slavenationer, imens at vi i herhjemme vel enten tror at vi ikke var så slemme, vi var jo de første til at forbyde slavehandlen, eller ansvaret negligeres! I dag sælges Dansk Vestindien som en paradisdestination for danske turister, men hvad er egentlig den danske arv, og hvad betyder det for befolkningen at vi solgte dem til USA uden at spørge dem i 1917?
Slavenation Danmark
Allan Spangsberg Nielsen, cand.scient.soc., lektor
I generationer var Danmark koloni og slavemagt, og under den såkaldte florissante handelsperiode tjente Danmark store penge på kolonihandlen, og på handel med mennesker fanget i Afrika. Men hvorfor kom Danmark til Vestindien, og Guldkysten, og hvorfor blev de der? Hvordan var livet for de danske kolonister, og hvordan foregik det daglige liv i kolonierne? Hvordan kunne man leve med at være slavehandler og slaveejere, og med tvang fører over 100,000 mennesker til en ny verdensdel, blot for under pisken og et terrorregime udnytte dem som arbejdskraft? Måske var man ikke så bekymret for folkekirken støttede faktisk slavehandlen, og så foregik det endda også i Indien! På de vestindiske øer er der en fortælling om at Danmark var en af de mest grusomme slavenationer, imens at vi i herhjemme vel enten tror at vi ikke var så slemme, vi var jo de første til at forbyde slavehandlen, eller ansvaret negligeres! I dag sælges Dansk Vestindien som en paradisdestination for danske turister, men hvad er egentlig den danske arv, og hvad betyder det for befolkningen at vi solgte dem til USA uden at spørge dem i 1917?
Torsdag. 6/11/25 kl. 17.00 - 18.45
Heks! Trolddomsager og overtro i 1600-tallet
Jannie Uhre Kongsgaard, historiker, ph.d.
I 1617 udsendte Christian den fjerde sin forordning om troldfolk, der i de følgende år var det juridiske grundlag for retsforfølgelsen af hekse. I årene 1617-1622 blev der ført trolddomssager mod omkring 1000 personer på landsplan, hovedparten i Jylland. Omkring halvdelen blev henrettet. Med udgangspunkt i to sager fra starten af 1600-tallet giver foredraget et indblik i hvad det egentlig var for mennesker, der blev henrettet for at bedrive ’trolddom’, som var datidens betegnelse for hekseri. Den ene sag handler om en hel familie, der angiveligt var en del af et større netværk af hekse og passede til de beskrivelser af troldfolk i ledtog med djævelen, som den dæmonologiske litteratur sydfra advarede imod. Den anden sag handler om en kvinde, som alle naboerne i den lille landsby vendte sig imod, fordi hun efter sigende havde gjort en hest gal og nogle kreaturer syge. Foredraget tager udgangspunkt i de originale domsreferater fra retssagerne og giver dermed også et indblik i historikernes arbejde med at tegne et billede af 1600-tallets samfund.
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Kontaktinformation til arrangør
FOKUS Folkeoplysning
Tlf: +45 99301000
info@fokus-folkeoplysning.dk
Tilmelding
Indlæser
Kontaktinformation til arrangør
FOKUS Folkeoplysning
Tlf: +45 99301000
info@fokus-folkeoplysning.dk