Når kroppen husker

FOKUS Folkeoplysning støtter igen i år op om Aalborg Zontaklubs vigtige arbejde gennem kampagnen Orange Dage i Aalborg. Orange Dage er en kampagne mod kønsrelateret vold mod kvinder og piger, som forløber d. 25. november til 10. december 2025. Formålet med kampagnen er, at øge bevidstheden om kønsbaseret vold lokalt, styrke samarbejdet med kommunen og lokale organisationer samt vise solidaritet med kvinder globalt, der kæmper mod dette problem.

Funktionelle lidelser som følge af seksuelle overgreb i barndommen

Hvordan sætter barndommens seksuelle overgreb sig i kroppen – også mange år efter, det er sket?

Dette foredrag tager udgangspunkt i et speciale fra masteruddannelsen i sexologi ved Aalborg Universitet og stiller skarpt på de funktionelle lidelser, mange kvinder udvikler som følge af seksuelle traumer i barndommen.

Med et sexologisk og traumeinformeret blik udforsker foredraget forbindelsen mellem krop og psyke, skam og symptomer – og hvordan disse ofte misforstås i sundhedssystemet. Det handler om tavshed, smerte og symptomer, der ikke altid kan måles – men som er dybt reelle.

Foredraget afholdes af speciallæge i medicin og sexolog Louise Tolnov.

Information om arrangementet

Dato og tid Mandag d. 1. december 2025 kl. 17:30 til 19:00

Tilmeldingsfrist Søndag d. 30. november 2025 kl. 09:00

Sted Fokus Folkeoplysning, lokale 201, 2. sal
Strandvejen 19
9000 Aalborg

Arrangør

FOKUS Folkeoplysning
Tlf. +45 99301000
info@fokus-folkeoplysning.dk

Hop til start tilmelding